Kost i Dagtilbuddet Riisvangen

Når dit barn er i vuggestue eller i børnehave, spiser det flere måltider i løbet af dagen. Måltiderne foregår med 2-3 timers mellemrum, afhængigt af alder. Der kan være forskel på, hvornår børnene spiser, da måltidernes placering kan skifte afhængigt af børnenes alder og sovetider. 

I dagtilbuddet serveres der et fælles frokostmåltid for alle børn. Frokostordningen er en forældrevalgt ordning, som er til afstemning hvert andet år hos forældrene i dagtilbuddet. Hvis afstemningens resultat bliver et flertal for den fælles frokostordning, er ordningen obligatorisk. 

I Dagtilbuddet Riisvangen får vi hver dag leveret frokost til børnene fra en ekstern leverandør. For en del år siden faldt valget på, at en ekstern leverandør skulle stå for levering af mad , dels fordi vi ikke har køkkenkapacitet til egenproduktion, og dels fordi forældrebetalingen for frokostmåltidet ikke kan financere ansættelse af en køkkenassistent, og det derfor vil medføre reducering af det pædagogiske personale til børnene. Frokosten leveres på fade, der er tilpasset antallet af børn ved hver enkelt bord. Det betyder, at medarbejderne kun bruger meget lidt tid på håndtering af maden inden servering, så tiden kan bruges med børnene i stedet. 

Frokosten bliver leveret dagligt hver formiddag, så maden er frisk og ny-tilberedt, når børnene skal spise. Frokosten består af sund og nærende mad og skal minimum være 60% økologisk. Med vores nuværende leverandør er maden 80-92% økologisk. Frokosten er et smør-selv-måltid og består af friskbagt fuldkornsrugbrød (ikke industrielt fremstillet), hvor vi kan vælge mellem at få brød med eller uden/få kerner. Til brødet serveres der 4 slags pålæg og 4 slags af årstiden frugt/grøntsager, og om fredagen serveres der en ekstra ret som supplement, som kan bestå af kyllingelår, tærte, frikadeller, spyd, pølsehorn eller lignende.

Pålægget består af:
•    Mindst 1 slags fiskepålæg
•    1 slags kødpålæg
•    1 slags vegetarisk pålæg
•    1 slags smørpålæg
Én type pålæg kan opfylde flere af kriterierne på en gang.

Frugt og grønt:
•    Frugt må højst udgøre en slags hver dag
•    Mindst halvdelen af grøntsagerne er grove
•    Frugt og grønt vælges efter sæson for at sikre kvalitet og smag
•    Altid mindst én slags gnavegrønt
2 slags grøntsager kan max pr. uge bestå af salat, f.eks. råkost, bagt rødbede eller lignende.

Til frokostmåltidet introduceres der løbende nye råvarer og tilberedninger, så børnene som en del af deres maddannelse præsenteres for varieret mad. I frokostmåltidet tager leverandøren hensyn til børnenes alder, så der kan være forskel på tilberedningen af f.eks. grøntsager fra vuggestue til børnehave, og der serveres f.eks. ikke hele nødder, hårde grøntsager/frugter eller tun til vuggestuebørn. Vi kan desuden bestille mos og grød til de helt små børn, og der kan også bestilles mad, der tager højde for specifikke allergier hos børnene. 

De øvrige måltider i løbet af dagen - morgenmad, formiddagsfrugt og eftermiddagsmad - skal man selv medbringe til børnene.

Vores tidlige morgener er generelt meget rolige og hyggelige. Der er sjældent mange børn der, og når man har morgenmad med, hygger vi omkring bordet med maden, og vi hjælper selvfølgeligt små børn med at spise grød m.m., hvis de endnu ikke er klar til at spise selv. Hvis dit barn kommer senere end kl. 7.15, er det dog en fordel, at det har spist hjemmefra, fordi der kommer rigtig mange børn fra kl. 7.30, og så kan det være svært for både børn og voksne at fordybe sig i et måltid, når der løbende kommer børn til, der skal sige farvel til deres forældre eller skal hjælpes i gang med at lege rundt omkring.

Børnene spiser formiddagsfrugt ca. kl. 8.45/9.00 i forbindelse med samling, og derudover spiser børnene eftermiddagsmadpakke omkring kl. 14.00. Det er en stor hjælp, hvis maden er så ”spiseklar” som muligt, fordi vi skal hjælpe mange børn med at pakke maden ud og hjælpe med ske-mad til de yngste samtidig.

Måltider som et pædagogisk læringsrum

Måltiderne i dagtilbuddet er et vigtigt pædagogisk læringsrum, hvor vi har fokus på madglæde, madmod, maddannelse, måltidskultur, fællesskaber, stemninger og meget mere. I vil opleve, at måltiderne ser forskellige ud fra gruppe til gruppe og over tid, fordi medarbejderne kan have forskellige pædagogiske opmærksomheder omkring måltiderne ift. læreplanstemaerne, og fordi børnegrupperne og børnenes individuelle udvikling kalder på forskellige tiltag.

•    Vi arbejder f.eks. med børnenes individuelle personlige udvikling og deres fin- og grovmotoriske udvikling, når vi har fokus på selvstændighed og selvhjulpenhed. Her øver børnene sig i selv at tage passende mængde pålæg og margarine fra fadet, smører maden selv, hælder op i glas fra små kander, hjælper med at dække bord og rydde væk m.m.  
•    Vi arbejder med børnenes sensomotoriske udvikling, når vi oplever forskellige smage, konsistenser og teksturer, når vi tygger, når vi dufter til maden, udforsker og eksperimenterer med den. 
•    Vi arbejder med børnenes sproglige udvikling og med natur og science gennem samtaler om madens former og farver, når vi tæller antallet af forskellige slags grønt, samt når vi arbejder med, at børnene udvikler viden om ”fra jord til bord” - hvor maden kommer fra, hvordan grøntsager vokser og ser ud, hvordan dyrene lever m.m. 
•    I fællesskabet omkring maden arbejder vi med børnenes sociale udvikling, f.eks. gennem turtagning, hvor børnene skiftes til at vente på, at det bliver deres tur til at tage fra pålægsfadet og derefter sende maden videre, samt når de skiftes til være i centrum og have taletid og derefter give plads til taletid til andre, have opmærksomheden på andre børn og forholde sig lyttende.
•    Vi arbejder med børnenes individuelle personlige udvikling og kulturelle og æstetiske udvikling, når vi taler om smagspræferencer eller arbejder med madmod – at have mod til at prøve at smage noget nyt – hvor børn og voksne inspirerer hinanden til at afprøve nye smagsoplevelser. Og når vi arbejder med madkultur, hvor vi f.eks. taler om normer omkring spisning, hvordan mad kan være forskellig fra kultur til kultur m.m.

Det er vigtigt for os, at måltidet og fællesskabet omkring det skal være en positiv oplevelse for børnene, og derfor har vi fokus på den gode stemning omkring måltidet. Vi presser ikke børn til at spise noget, de ikke har lyst til, fordi det kan medføre, at barnet forbinder måltider med usikkerhed og utryghed. Hvis nogen ikke bryder sig om noget bestemt mad eller ikke har mod på at smage, italesætter vi det som noget midlertidigt, for det kan jo være, at man kan lide det en anden gang eller får lyst til at smage, når man har set de andre børn spise af maden. I stedet har vi fokus på en måltidskultur, hvor vi arbejder med at inspirere hinanden til madmod og nye smagsoplevelser med den gode stemning som følgesvend.