Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Riisvangens Børnehus

Den gode udvikling skaber vi sammen.

I Riisvangens Børnehus arbejder vi til stadighed på at skabe kulturer, hvor der er plads til den enkelte og hvor der er deltagelsesbaner for alle, børn såvel som voksne. Riisvangens Børnehus er en lille afdeling normeret til 12 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn, og i kraft af at vi er så lille en institution, opleves det som et trygt og rart sted at være for både børn og voksne. I Riisvangens Børnehus skaber vi trygge rammer for det lille barns trivsel, udvikling og dannelse gennem nærhed, forståelse, omsorg, fællesskaber og passende udfordringer. Her kender børnene hurtigt alle børn og voksne, og alle voksne kender hvert enkelt barn med hver deres individuelle behov.

 

To vuggestuebørn, der sidder i en kurv med bolde.

To børn kører på cykel ned af bakken på legepladsen.

 

Kommunikationsvejen mellem børn, forældre, medarbejdere og ledelse er kort og der arbejdes ud fra tesen om at "det skal kunne betale sig at få en god ide" både på børne- og voksenplan.

I alle sammenhænge vægtes relationerne højt. Vi arbejder kontinuerligt på, at alle føler et ansvar for, at både de selv og andre trives. Vi arbejder ud fra, at ansvaret for den positive  relation ligger hos de voksne, både de professionelle og forældrene. Vi ser det som vigtigt, at personale og forældre i fællesskab bærer ansvaret for barnets udvikling.

I dagligdagen er vores afsæt, at nedenstående 4 rettetheder (Frit efter Tønnesvang) er omdrejningspunktet for al samvær mellem børn og voksne:

En æbleformet figur med teksten: Se mig som jeg er. Lad mig høre til ligesom dig. Giv mig passende udfordringer. Vis mig hvem/hvad jeg kan blive.