Dagtilbuddet Riisvangen-Ellengården er et selvejende dagtilbud, der består af to 0-6 års institutioner, Ellengårdens Børnehus og Riisvangens Børnehus.
Ellengårdens Børnehus
I Ellengårdens Børnehus har vi god plads med mange rum og en stor legeplads, og vi benytter de fysiske rammer til at understøtte vores pædagogiske arbejde med børnene. Nærvær, trygge relationer, fællesskab, udeliv, musik, bevægelse og ikke mindst leg og rum til fordybelse nogle af omdrejningspunkterne for vores samvær med børnene i dagligdagen.
Riisvangens Børnehus
I Riisvangens Børnehus er et lille hyggeligt hus med 32 børn, hvor der er plads til den enkelte og hvor der er deltagelsesbaner for alle. Her kender børnene hurtigt alle børn og voksne, og alle voksne kender hvert enkelt barn med hver deres individuelle behov. Vi skaber trygge rammer for det lille barns trivsel, udvikling og dannelse gennem nærhed, forståelse, omsorg, fællesskaber og passende udfordringer.
Kontakt os
Har du spørgsmål, brug for en snak eller lyst til at aftale et besøg, er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Vores pædagogiske grundlag
I Dagtilbuddet Riisvangen-Ellengården har vi et relationsorienteret lærings- og udviklingssyn, hvor grundlaget for menneskers trivsel, udvikling, læring og dannelse er, at de føler sig set, mødt og forstået. Her kan du læse mere om dette og resten af vores fælles pædagogiske grundlag.
Forældresamarbejde
I vores dagtilbud har vi et ekstra stort fokus på forældresamarbejde og samskabelse. Den gode udvikling er noget, vi skaber sammen, og vi har brug for hinanden for at støtte børnene bedst muligt.